Claudia RexTILBAGE TIL DIG

FAQ

Spørgsmål og svar

To rolige samtalestole, kopper og notesbog i et varmt samtalerum.
Du behøver ikke have et klart spørgsmål for at begynde. Den korte gratis afklarende telefonsamtale kan netop hjælpe med at mærke, om rammen passer. Samtalen er gratis og uforpligtende. Jeg ringer dig op på det telefonnummer, du oplyser ved bookingen, så vi kan mærke, om TILBAGE TIL DIG eller en enkeltsamtale er den rette ramme for dig.
Skal jeg forberede noget før vi starter?+

Nej. Du er velkommen til at komme, som du er. Hvis du har noter eller tanker, må du gerne tage dem med, men det er ikke et krav.

Hvad sker der i den første samtale?+

Vi begynder med det, der fylder hos dig lige nu, og taler om hvilken ramme der vil give mening for forløbet.

Hvor foregår samtalerne?+

Den gratis afklarende telefonsamtale foregår som et telefonopkald. Jeg ringer dig op på det telefonnummer, du oplyser ved bookingen. Både enkeltsamtaler og de seks 1:1 samtaler i TILBAGE TIL DIG foregår som udgangspunkt i et roligt samtalerum hos by Claudia Rex, min smykkeforretning og mit kreative rum i midten af Helsingør.

Hvor lang tid varer forløbet?+

Forløbet varer 8 uger og består først og fremmest af seks personlige 1:1 samtaler. Ved siden af får du adgang til små inspirationsvideoer, der åbner uge for uge.

Kan jeg betale i rater?+

Ja. TILBAGE TIL DIG koster fast 9.500 kr. og kan betales samlet eller i 2 rater á 4.750 kr. Det er samme totalpris og stadig ét samlet forløb. En enkeltsamtale betales samlet ved booking.

Koster den afklarende telefonsamtale noget?+

Nej. Den afklarende telefonsamtale er gratis og uforpligtende. Den varer 20 minutter, og jeg ringer dig op på det telefonnummer, du oplyser ved bookingen.

Hvad sker der, hvis jeg køber forløbet direkte?+

Jeg kontakter dig for en kort indledende telefonsamtale, før forløbet starter og kundeprofilen åbnes. Hvis jeg vurderer, at jeg ikke kan hjælpe dig inden for forløbets ramme, annulleres købet, og hele det beløb, du har betalt, tilbagebetales.

Er det terapi?+

Nej. TILBAGE TIL DIG er et guidende samtale- og udviklingsforløb. Det kan være personligt og dybt, men det er ikke terapi, behandling eller sundhedsfaglig rådgivning, og det erstatter ikke lægelig, psykologisk eller psykiatrisk hjælp.

Hvordan bruges NLP?+

NLP er ikke overskriften på forløbet, men en del af min faglige værktøjskasse. Metoden kan støtte samtalen med spørgsmål, sprog, mønstre og perspektiver, når det passer til det, du kommer med.

Kan jeg starte, hvis jeg ikke ved præcis hvad der fylder?+

Ja. Mange begynder netop med en fornemmelse af, at noget kalder på mere plads. Den første samtale hjælper med at finde en rolig indgang til det, der er relevant for dig.

Hvad betyder poweryoga i forløbet?+

Poweryoga-videoerne er aktive træningsvideoer, hvor du både får bevæget kroppen, bygget varme og styrke og trukket vejret helt ned i maven. De er tænkt som støtte til forløbet, ikke som noget du skal præstere.

Hvordan hænger samtalerne og inspirationsvideoerne sammen?+

De seks 1:1 samtaler er kernen i forløbet. Inspirationsvideoerne kan støtte dig mellem samtalerne med holistisk inspiration, poweryoga og vejrtrækningsmeditation, så arbejdet kan leve roligt videre i hverdagen.

Er der noget mellem samtalerne?+

Der kan være små inspirationsvideoer mellem samtalerne, men de bruges frit og uden præstationskrav.

Hvad får jeg adgang til på min kundeprofil?+

Du får adgang til en kundeprofil med inspirationsvideoer, der åbner uge for uge. Det kan være korte holistiske videoer, poweryoga og en vejrtrækningsmeditation.

Hvad hvis jeg bliver forhindret?+

Du kan ombooke uden gebyr ved besked senest 24 timer før samtalen. Ved sygdom eller akut forhindring finder vi som udgangspunkt en ny tid i dialog.

Kan jeg købe en enkelt samtale?+

Ja. Du kan købe en fysisk enkeltsamtale på 60 minutter til 1.200 kr. Hvis du ønsker et sammenhængende forløb og adgang til kundeuniverset med inspirationsmateriale, skal du vælge TILBAGE TIL DIG.